Fire sigtet for terrorplaner i England

Fire mænd er blevet sigtet for planer om terror i Storbritannien. Det kommer oven på, at britisk politi har efterforsket sagen i 15 måneder

Britisk politi har sent søndag aften rejst terrorsigtelser mod fire mænd. Skridtet kommer efter razziaer i sidste uge i Manchester samt nær Heathrow-lufthavnen i London, fortæller en politikilde.

Israr Malik på 21 år er blevet sigtet for at have haft planer om at begå terrorhandlinger i perioden mellem juni 2008 og den 17. november i år. Ifølge kilden i det britiske politi er der særligt tale om en planlagt udøvelse af voldelig jihad.

De tre andre mænd er tiltalt for at ville hjælpe andre til at begå terrorhandlinger i perioden fra oktober 2008 ligeledes til den 17. november i år.

Det britiske politi har efterforsket sagen i 15 måneder, før de skred til anholdelsen af de fire i sidste uge. En femte person blev ligeledes anholdt, men er løsladt uden sigtelse.

I juli 2005 dræbte selvmordsbomber 56 mennesker i London.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere