Politiet efterlyser 13-årig pige

Politiet i Roskilde efterlyser en 13-årig pige, der forlod hjemmet for halvandet døgn siden. Politiet er bekymrede for, at er havnet i 'dårligt selskab'

Politiet efterlyser 13-årige Yashila Bøchmann Heltber, som forlod sit hjem i Roskilde sent fredag aften. (Politifoto)
Politiet efterlyser 13-årige Yashila Bøchmann Heltber, som forlod sit hjem i Roskilde sent fredag aften. (Politifoto)

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser den 13-årige Yashila Bøchmann Heltberg.

Hun forlod fredag aften kl. ca. 23.30 'frivilligt hjemmet' i Roskilde, oplyser politiet.

Yashila antages at opholde sig hos venner i København, muligvis på Christiania, eller Roskilde.

- Jeg har været ude at tale med hendes bekendte, men har ikke kunnet få nogen fornuftige svar om, hvor hun er, siger Yshilas mor, Bente Heltberg, til ekstrabladet.dk.

Yashila formodes ikke at være i fare, men der frygtes alene for hendes velfærd, 'idet hendes venner fører et liv, som ikke egner sig for en 13-årig pige at deltage i', som politiet formulerer det.

Yashila Bøchmann Heltberg beskrives som:
150 cm, høj, mørk i huden, indisk afstamning, spinkel af bygning, langt mørkt hår.

Hun var iført kort, hvid dunjakke med pelskant, mørke jeans og ruskindsstøvler.

Oplysninger om den 13-årige Yashila kan gives til Midt- og Vestsjællands politi på telefon 4635 1448 - eller nærmeste politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere