21 omkommer ved færgeforlis nær Sumatra

232 overlevende er samlet op fra det oprørte hav og bragt i sikkerhed på den indonesiske ø Karimun. 21 er døde

21 mennesker er omkommet, mens 232 er samlet op fra det urolige hav, efter en færge søndag sank ud for Sumatra i Indonesien.

- Hidtil er 21 mennesker døde, og 232 er i sikkerhed, siger distriktschefen på øen Karimun, hvor de overlevende er bragt til.

Han siger, at eftersøgningen fortsætter, selv om der er kraftigt regnvejr og høje bølger på vandet. Det er uvist hvor mange passager, der var om bord. Tidligere oplyste en repræsentant for myndighederne, at 292 skulle være reddet, men det var baseret på ukorrekte oplysninger, siger distriktschefen.

Færgen Dumai Express var på vej mod Pekanbaru i Riauprovinsen, da den gik ned omkring klokken 10 lokal tid.

Der bor 234 millioner mennesker i Indonesien, der består af 17.000 øer. Derfor er landet stærkt afhængig af færger og skibe, der har ry for elendig sikkerhed. Så sent som i januar døde op mod 335, da en færge sank ud for øen Sulawesi.

/ritzau/AFP

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere