19-årig fortsat i livsfare

To teenagere ligger indlagt med alvorlige kvæstelser efter ulykke, hvor knallert påkørte fodgænger, og derefter selv blev påkørt af bil

Politiet har markeret spor efter en ulykke, hvor en knallertkører påkører en fodgænger, hvorefter han selv bliver påkørt af en bil. (Foto: Erik Smedegaard)
Politiet har markeret spor efter en ulykke, hvor en knallertkører påkører en fodgænger, hvorefter han selv bliver påkørt af en bil. (Foto: Erik Smedegaard)

To unge mænd ligger fortsat i kunstig koma med alvorlige kvæstelser efter, at de i weekenden var involveret i en grotesk ulykke.

De to 19-årige, der begge kommer fra Aabenraa, befandt sig på Løgumklostervej - den ene som fodgænger - den anden på knallert.

Af ukendt årsag påkørte den unge på knallert, fodgængeren, der blev slynget ind i et autoværn.

Under sammenstødet væltede den unge mand på knallerten selv ud foran en bil og blev påkørt.

- Den ene af de to er stadig i livsfare, siger vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi til ekstrabladet.dk

Først mandag ved middagstid regner lægerne med at kunne give en nøjere vurdering af de to unge mænds hoved-læsioner.

De er begge på intensivafdelingen på et sygehus i Flensborg.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere