Mand anholdt for rå gadevold

Et natligt møde mellem to mænd endte i et groft overfald. Offeret brækkede flere knogler i ansigtet.

En tilfældig bemærkning til et par kvinder udløste natten til søndag et voldsorgie i Roskilde. En 33-årig mand endte med at ligge tilbage på gaden med flere knogler knust i ansigtet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at overfaldet begyndte, da en 32-årig mand kom gående ned gennem Hersegade i selskab med to kvinder. De mødte den et år ældre mand på gaden og han "tillod" sig at sige noget til de to damer. Det var åbenbart mere end deres mandlige bekendte kunne acceptere, så han gav offeret flere slag med både knyttede næver og en flaske i hovedet. Til sidst hamrede den 32-årige ifølge politiet også et knæ op i ansigtet på modparten.

En politipatrulje nåede frem så hurtigt, at manden blev anholdt. Han skal nu fremstilles i grundlovsforhør.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere