Undersøger om brand var påsat

Måtte evakuere 30 mennesker i nat fra storbrand i København

Massiv røg fra en brand i en kælder bredte sig op gennem skorstene og ventilationsskskakter i de gamle ejendomme på Vesterbro i København. (Foto: Kenneth Meyer)
Massiv røg fra en brand i en kælder bredte sig op gennem skorstene og ventilationsskskakter i de gamle ejendomme på Vesterbro i København. (Foto: Kenneth Meyer)

Politiet i København og brandteknikere skal nu i gang med at undersøge, om en voldsom brand natten til i dag på Vesterbro i København var påsat.

- Vi kan ikke afvise det, siger vagtchef Mads Firlings, Københavns Politi til ekstrabladet.dk

Han forklarer, at brandvæsnet i nat i første omgang havde svært ved at lokalisere, hvor brandens arnested var.

Først troede man, at der var tale om en tagbrand i Dybbølsgade, fordi der bølgede voldsomt meget røg ud fra skorstene og ventilationsskakter i de gamle boligejendomme øverst oppe.

Det viste sig imidlertid, at branden stammede fra en kælder i den nærliggende Krusågade, og brandvæsnet kunne dermed få fat og få slukket ilden.

Cirka 30 mennesker blev evakueret fra deres lejligheder. To måtte indlægges til observation for røgforgiftning og hjerteproblemer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere