Magasin evakueret

Området foran Magasin i det indre København er afspærret

Magasin i København evakueret. (Foto: Benjamin Kürstein)
Magasin i København evakueret. (Foto: Benjamin Kürstein)

For kort tid siden gik strømmen i det Københavnske stormagasin Magasin.

Og derfor er stormagasinet netop nu ved at blive evakueret.

Også stormagasinet Illum mellem Købmagergade og Strøget er evakueret.

- Kort før klokken 15 var noget arbejde i gang derinde, hvor de sad og svejsede. På en eller anden måde er lykkedes de arbejdende folk at få antændt et eller andet der så igen forårsagede noget røgudvikling, siger John Hansen, central vagtleder, Københavns Politi.

Han tilføjer, at der ikke var tale om decideret ildebrand.

Mekka for tyve
Uheldet ramte også Magasins elektriske system, der brød sammen.

- Min første indskydelse var at stikke noget i lommen, siger en Magasin-kunde grinende til ekstrabladet.dk, efter han kom ud fra det mørkelagte stormagasin.

Politiet er nu ved ved at få tømt Magasin for handlende.

- Brandvæsnet er dernede for at sikre, der ikke sker yderligere. Vi er der også for at sørge for, at alt går roligt for sig, siger John Hansen.

Foreløbigt forløber alt roligt og ingen er kommet til skade.

Da Ekstra Bladets fotograf forlod stedet, var lyset atter tændt i Magasin.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere