Politi ser på dødstrusler mod politiker

Lokalpolitiker fra Dansk Folkeparti modtager hadsk mail og bliver beskyttet af politiet under et offentligt møde i Asnæs Centret.

Politiet forsøger at finde frem til manden bag en opsigtsvækkende dødstrussel mod en lokalpolitiker fra Dansk Folkeparti.

Partiets kandidat i Odsherred, Steen Egede Jensen, skulle lørdag møde vælgerne ved et arrangement i Asnæs Centret, men forinden modtog han en mail, hvor han blev opfordret til at tage en skudsikker vest på, hvis han skulle føle sig sikker.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser man, at man nu vil lade politiets it-folk undersøge, hvor mailen er sendt fra.

Ifølge de lokale medier mødte politiet op ved Asnæs Centret med to mand, men alt forløb fredeligt.

Steen Egede Jensen indgik efter valget en aftale med SF og Socialdemokraterne, og dermed tilfaldt borgmesterposten Socialdemokraterne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere