Fort Hood-morder skal afhøres i sygeseng

Major Nidal Malik Hasan, der er anklaget for at have dræbt 13 mennesker i en massakre på Fort Hood-militærbasen i Texas, skal afhøres i sin hospitalsseng

Militærpsykiateren Nidal Malik Hasan, der er anklaget for at have dræbt 13 mennesker og såret 42 i en massakre på Fort Hood-basen i Texas, skal afhøres i sin hospitalsseng.

Det fortæller den anklagedes advokat.

Afhøringen, som er den første af major Hasan efter massakren, skal foregå på Brooke Army Medical Center i nærheden af San Antonio i Texas.

Forsvarerne vil argumentere for mere tid til at bestemme, hvor majoren skal opholde sig og andre procedure-beslægtede emner, der besværliggøres af Hasans medicinske tilstand.

Militærpsykiateren er lammet fra livet og ned, efter han blev skudt adskillige gange, da han havde åbnet ild mod sine soldaterkolleger på Fort Hood-militærbasen.

- Hans medicinske tilstand er ekstremt alvorlig, sagde Hasans advokat John Galligan i sidste uge. Han forklarede også, at psykiateren var forvirret og hans tale en smule forkludret.

Nidal Malik Hasan efterforskes i øjeblikket for eventuelle forbindelser til militante islamiske grupper. Hans sag bliver ført ved en militærdomstol.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere