Fængslet for sex med 12-årig

En 40-årig mand blev fredag ved retten i Århus varetægtsfængslet for at have haft sex med en 13-årig pige

En 40-årig mand erkendte fredag ved retten i Århus, at han haft sex med en 13-årig pige.

Han er sigtet for samleje med pigen samt anden kønslig omgang end samleje.

Efter retsmødet, der blev holdt for lukkede døre, blev manden varetægtsfængslet frem til den 4. december.

Inden dommeren lukkede dørene, erkendte manden at have haft fuldbyrdet samleje med den 13-årige pige.

Han kunne dog ikke erkende, at forholdet var startet allerede i november 2008, da pigen var 12, ligesom den 40 årige heller ikke mente, at han har haft sex med pigen så mange gange, som pigen har forklaret til politiet.

På grund af dørlukningen er politiet meget sparsomme med oplysninger i sagen.

Politiet oplyser dog, at manden og pigen ikke er i familie.

- Jeg kan ikke sige, hvilken relation der er mellem manden og pigen, men jeg kan oplyse, at det var pigens familie, der anmeldte forholdet, siger vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen til ekstrabladet.dk.

Misbruget begyndte i november 2008, da hun var 12 år, og det fortsatte frem til november i år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere