16-årig erkender vold i S-tog

16-årig dreng har erkendt, at han slog og spyttede 57-årig kvinde i S-tog

Den 16-årige har i politiforhør i dag tilstået voldshandlingen mod den 57-årige kvinde. (Politifoto)
Den 16-årige har i politiforhør i dag tilstået voldshandlingen mod den 57-årige kvinde. (Politifoto)

En 16-årig dreng fra Albertslund erkendte for kort tid siden over for Københavns Vestegns Politi, at det var ham, der den 22. oktober i år slog og spyttede en 57-årig kvinde i S-toget mellem Høje Taastrup Station og Taastrup Station, da hun bad ham om at tage sine beskidte sko ned fra sædet.

Drengens foto og optagelser fra toget blev rundkastet til medierne i går, og politiet kunne pågribe manden klokken 04 i nat, efter at flere af hinanden uafhængige kilder havde navngivet drengen over for politiet.

- Han har erkendt, at det var ham, og han var klar over, at vi ledte efter ham, da vi hentede ham ind i nat, siger efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi, Per Nørgaard, til ekstrabladet.dk.

Drengen vil nu efter endt afhøring blive løsladt.

- Der er på ingen måde grundlag for en varetægtsfængsling. Dels vil handlingen udløse en ganske kort straf, dels er der hensynet til drengens alder. Da han samtidig er ukendt af politiet, og da der ikke eksisterer en bestyrket mistanke om, at han vil finde på at begå en lignende voldshandling igen, bliver han løsladt, siger Per Nørgaard til ekstrabladet.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere