Fort Hood-morder slap for undersøgelse

En tidligere rådgiver i Det Hvide Hus siger, at Fort Hood-massemorderen ikke blev efterforsket forud for drabet på 13 personer grundet politisk korrekthed.

Han var i myndighedernes søgelys, men blev ikke efterforsket. (Foto: AP)
Han var i myndighedernes søgelys, men blev ikke efterforsket. (Foto: AP)

Den muslimske militærpsykiater, der gik amok på Fort Hood-basen i Texas, blev ikke efterforsket forud for forbrydelsen på grund af politisk korrekthed. Det påstår Frances Fragos Townsend, der var rådgiver i spørgsmål om national sikkerhed under USA's tidligere præsident George Bush.

Major Nidal Malik Hasan, der dræbte 13 personer og sårede 42 i en massakre 5. november, var i myndighedernes søgelys forud for forbrydelsen.

Townsend mener, at forudgående indikationer som dårlige arbejdspræstationer, mærkelige udsagn og Hasans emailkorrespondance med en radikal muslimsk imam burde have fået myndighederne til at lave en tilbundsgående undersøgelsen af psykiateren.

- Jeg er bange for en stemning af politisk korrekthed, siger hun til Senatets komité for national sikkerhed.

- Jeg frygter, at der i verden efter 11. september (2001) måske har været en slags selvcensur, om man vil. En modstræbende holdning hos dem (myndighederne) til at forfølge et uniformeret senior medlem af militæret, en doktor med muslimsk baggrund, siger Townsend.

Senator Joe Lieberman, der leder en undersøgelse af massakren, siger, at han undersøger, om regeringen ikke lykkedes med at "samle de løse ender, der gjorde det muligt for Hasan at føre sin dødbringende plan ud i livet".

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere