Undgå unødig bilkørsel i Nordsjælland

Nordsjællands Politi opfordrer bilister til at holde sig hjemme

På grund af det voldsomme stormvejr med vindstød af orkanstyrke, der allerede er begyndt at hærge Sjælland, advarer Nordsjællands Politi nu bilister i dele af politikredsen mod unødvendig udkørsel.

- Det gælder borgerne i kommunerne Frederikssund, Halsnæs, Gribskov og Helsingør. Vi vil opfordre til, at man lader bilen blive i garagen og undgår unødig udkørsel, på grund af det storm- og regnvejr, der allerede præger regionen, siger vagtchefen til ekstrabladet.dk.

Stormen har indtil videre forårsaget flere væltede træer og el-ledninger forskellige steder i politikredsen.

I Hundested brækkede en kvinde foden, da hun blev ramt af et væltende træ.

Stormen forventes at toppe mellem kl. 18.00 og kl. 20.00.



Når skaden er sket.

Ikke alle er sluppet gennem uden stormskader .

Nedenfor er Forsikringsoplysningens gode råd ved stormskader på hus. Stormskader på biler skal anmeldes til bilens kaskoforsikring.

1. Kontakt hurtigst dit forsikringsselskab. Hav dit policenummer parat, det er en stor hjælp. Aftal eventuelt besøg af taksator. Skader på huset anmeldes til husforsikringen mens skader på indbo anmeldes til din indboforsikring.

2. Gør hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede den er.

3. Dæk ituslåede vinduer med træplader, plastik eller andet materiale, der kan holde vind og regn ude.

4. Luk huller i taget eller få dem dækket over med presenning.

5. Er der udsigt til nedbør, så flyt de indbogenstande, der er umiddelbart under huller i taget, så der ikke sker vandskade på disse. Det, der ikke kan flyttes, bør dækkes med plastik. Det gælder også tæpper og trægulve.

6. Har der været/er der strømsvigt, så tjek din fryser. Flyt eventuelt varer over til venner og bekendte, der har strøm og plads i fryseren. De fleste frysere kan godt klare et kortvarigt strømsvigt, uden det går ud over indholdet.

7. Kan du ikke selv klare det, så få fat i Falck, en håndværker eller andre, der kan hjælpe dig. Dit forsikringsselskab betaler de rimelige og nødvendige udgifter, du har til midlertidig reparation, der kan forebygge yderligere skader.

8. Gem kvitteringer for de udgifter, der har været til nødreparation.

9. Tag fotografier af eller videofilm det, der er ødelagt.

Kilde: Forsikringsoplysningen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere