43-årig dræbt mod træ

En mand blev her til eftermiddag dræbt i en trafikulykke ved Ringsted, da han torpederede et træ

Det tog cirka en time at få manden skåret fri af bilvraget. (Foto: Henrik Larsen)
Det tog cirka en time at få manden skåret fri af bilvraget. (Foto: Henrik Larsen)

Lige efter 13.30-tiden indgik en anmeldelse til Midt- og Veststjællands Politi fra chokerede bilister ved Ringsted, der havde set en smadret bil mod et vejtræ. Da politiet ankom til ulykkesstedet konstaterede man, at føreren af bilen var fastklemt.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger var manden fastklemt i mere end en time, før han blev skåret fri, men hans liv stod ikke til at redde på grund af de svære kvæstelser. Der skulle været tale om en 43-årig mand, skriver sn.dk.

Ulykken fandt sted på Eskemosevej, og der er angiveligt ikke andre bilister, der har overværet ulykken. Kilder siger dog til ekstrabladet.dk, at ratstammen lå ca. 20 meter fra selve bilen og at motorblokken var havnet i selve kabinen. Speedometeret skulle angiveligt have sat sig fast på 120 km/t.

- Der er sandsynlighed for, at ulykken hænger sammen med, at der netop ved det pågældende sted er et 90 grader skarpt sving, oplyser kommunikationsmedarbejder Jan Lauritzen fra Midt- og Vestsjællands Politi til sn.dk.

1 af 2 Den 43-årige mand overlevede ikke sine kvæstelser. (Foto: Henrik Larsen)
2 af 2 Det tog cirka en time at få manden skåret fri af bilvraget. (Foto: Henrik Larsen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere