Nabo til Pumpehuset står i flammer

En tilstødende bygning til koncertstedet Pumpehuset i det indre København står i lys lue. Deltagere ved Appel-event blev evakueret

En brand brød kort før klokken 19.30 ud i Pumpehusets naboejendom  København. (Foto: Kristian Linnemann)
En brand brød kort før klokken 19.30 ud i Pumpehusets naboejendom København. (Foto: Kristian Linnemann)

En tilstødende bygning til koncertstedet Pumpehuset i Studiestræde ved Københavns Rådhusplads står i flammer.

- Vi kom ud fra en Apple-event, der fandt sted inde i Pumpehuset, da vi så røg fra tagsammenføjningen, siger Emil Mikkelsen til ekstrabladet.dk.

Emil Mikkelsen gik rundt om bygningen, hvor han så røg komme ud af et andet vindue.

- Først kom der en lille smule hvid røg ud, så så vi et orange skær. Og et minut senere væltede flammerne ud, siger han.

Evakueret fra Pumpehuset
I mellemtiden havde Emil Mikkelsen alarmeret brandvæsenet, der netop nu kæmper med flammerne.

De øvrige deltagere ved Apple-eventen blev evakueret.

- Efter mindre end en halv time var branden slået, oplyser vagtcentralmester Kamilla Koch til Ritzau.

Gaderne omkring Studiestræde er afspærret.

Branden er tilsyneladende opstået i en tom kontorbygning, der støder op til selve Pumpehuset og vender ud mod hovedfærdselsåren H. C. Andersens Boulevard.

1 af 2 naboejendommen til Pumpehuset i Studiestræde i København brænder. (Foto: Thomas Lekfeldt)
2 af 2 En brand brød kort før klokken 19.30 ud i Pumpehusets naboejendom København. (Foto: Kristian Linnemann)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere