44-årig hårdt kvæstet under lastbil

44-årig mand fik alvorlige kvæstelser på underlivet og begge ben, da han blev kørt over af lastbil i Helsingør

Den 44-årige fik alvorlige kvæstelser på underlivet og begge ben. (Foto: Allan Andersen)
Den 44-årige fik alvorlige kvæstelser på underlivet og begge ben. (Foto: Allan Andersen)

En 44-årig dansk mandlig cyklist, der er bosiddende i Sverige fik alvorlige kvæstelser på underlivet og begge ben, da han ved middagstid blev kørt over af en lastbil på Færgevej i Helsingør.

- Vi hørte sidst fra hospitalet klokken 15, og der var de stadig ved at behandle manden og kunne ikke sige noget endegyldigt om hans skader, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Bruno Witting-Hansen, til ekstrabladet.dk.

Fra alarmen gik klokken 12.08 gik der 38 minutter til manden var frigjort og stabiliseret og på vej mod Rigshospitalets Traumecenter med politieskorte.

Den 44-årige blev kørt over af et lastvognstog indregistreret i Bulgarien, og politiet har afhørt vidner samt lastvognstogets 55-årige chauffør.

- Der var ikke tale om en højresvingsulykke eller lignende. Noget tyder på - uden at vi endnu har talt med offeret - at cyklisten måske befandt sig på et sted, han ikke burde være. Vi vil dog gerne undlade at udtale os kategorisk om skyldsspørgsmålet, før vi har talt med cyklisten og fået sagen kortlagt i sin helhed, siger Bruno Witting-Hansen til ekstrabladet.dk.

Den 44-årige mands pårørende er underettet om ulykkestilfældet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere