Politiet vil få 'nightstalker' dømt

Engelsk politi har anholdt en mand, der kædes sammen med den såkaldte 'nightstalker' - en serie-voldtægtsforbryder, der står bag mere end 100 overgreb på ældre

Britisk politi har anholdt en 52-årig mand, der  mistænkes for at være 'the nightstalker', en frygtet serie-voldtægtsforbryder. (Foto: AP/ arkiv)
Britisk politi har anholdt en 52-årig mand, der mistænkes for at være 'the nightstalker', en frygtet serie-voldtægtsforbryder. (Foto: AP/ arkiv)

Siden 1990'erne har London været udsat for mere end 100 voldtægter, overgreb og indbrud hos ældre. Overgreb, der alle tillægges den samme mand, der indtil nu kun har været berygtet som 'the nightstalker'.

Men nu har de betjente ved Met Police (Londons politi), der jager natte-dæmonen anholdt en mand, skriver blandt andet Sky News.

Anholdt ved sin bil i morges
Ifølge nyhedskanalen er engelsk politi overbevist om, at de har fat i den rigtige - og at de vil indlede en sag mod ham.

- Vi kan bekræfte, at en 52-årig mand er blevet anholdt i de tidlige morgentimer i en planlagt operation. Han er nu tilbageholdt på en politistation i London, siger en talsmand for Scotland Yard ifølge avisen The Sun.

Sky News skriver også, at den formodede sexgalning blev anholdt, da han vendte tilbage til sin bil i Brockley i det sydøstlige London søndag morgen.

Voldsomme overgreb
Voldtægtsforbryderen, der går under øgenavnet 'nightstalker', har siden starten af 1990'erne voldtaget 28 ældre mennesker i alderen 68 til 93 år. Ti af ofrene menes at være mænd. I et enkelt tilfælde var voldtægten så voldsom, at den ældre kvinde perforerede tyktarmen.

De fleste voldtægter skete i sommeren 2003 og efteråret 2004. Den seneste voldtægt var den 7. februar sidste år.

Gerningsmanden er tidligere blevet beskrevet som en sort mand. Han er veltalende og atletisk bygg Ud fra den profil politiet har fået lavet på baggrund af dna og mandens adfærd stammer han angiveligt fra Caribbien.

Blev hos sine ofre
Han har for vane at blive hos sine ofre efter voldtægterne.

Blandt andet har han fortalt, at hans mor døde i 2000, og at han ville tage til Brighton på den engelske sydkyst efter en af voldtægterne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere