Mand var leverandør af dyre stole i Århus

En 21-årig mand er varetægtsfængslet for hæleri med designermøbler. Han har leveret dyre stole til en anden sigtet i sagen

En 21-årig mand fra det nordlige Århus blev søndag af Retten i Århus varetægtsfængslet til den 4. december sigtet for hæleri. Manden er udpeget som den, der leverede designermøbler til en anden sigtet i sagen, en 18-årig mand i Højbjerg.

Ved en ransagning hos den 18-årige i Højbjerg fandt politiet i kælderen to dyre designerstole, en Ægget-stol designet af Arne Jacobsen og en Corona-stol designet af Poul H. Volther.

Den 21-årige er i forvejen kendt af Østjyllands Politi, der nu blandt andet skal undersøge, hvor de dyre stole stammer fra.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere