Ked af det på Kirstens børns vegne

Den mordsigtede John Knudsen vil hjem til Danmark og have sagen overstået hurtigst muligt

MADRID (Ekstra Bladet) Helt usædvanligt kan Ekstra Bladet i dag bringe et solo-interview med Danmarks mest omtalte kriminelle, den 44-årige John Knudsen.

I en hvid portør-lignende fangedragt og med en guldørering i venstre øre møder John Knudsen, Ekstra Bladets reportere i den drabssigtedes midlertidige domicil i Soto del Real-fængslet 40 km nord for Madrid.

- Jeg taler kun med Ekstra Bladet, fordi I altid har givet mig en fair behandling, siger John Knudsen, der først har et brødebetynget blik, som om han helst vil retur til sin enecelle i en fart.

Men stemningen bliver hurtigt så afslappet, som det er muligt i besøgsrum nummer 23 bag pigtråden og de høje, tykke mure.

Er der nogle ting, du gerne vil sige til Kirstens børn, Kim og Sanne?

- Jeg er ked af det på deres vegne. At de mangler deres mor, siger John, der understreger, at han mordsigtelsen til trods er blevet godt behandlet i Spanien.

- De behandler mig godt. Jeg får tre gode måltider hver dag. Det her fængsel er et meget bedre sted end Møgelkær Statsfængsel. Jeg forstår ikke, hvorfor alle er så kritiske over for spanske fængsler, siger John Knudsen til Ekstra Bladet.

Læs hele det eksklusive interview med den mordsigtede John Knudsen i dagens 2. udgave af Ekstra Bladet.

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere