Røveri mod købmand i Herlev

Superbrugsen i Herlev udsat for røveri. De to udenlandske gerningsmænd truede personalet med kniv


Vis stort kort

Superbrugsen på Rybjerg Alle 64 i herlev ved København blev lørdag eftermiddag ved 17.30-tiden udsat for røveri.

To unge mænd gik ind i butikken og truede med en kniv personalet til at udlevere pengene. Efter at have proppet pengene ned i en lyserød Neye-pose, stak de to gerningsmænd af.

Bar tørklæder for munden
Begge mænd beskrives som udlændinge, mellem 15-20 år, almindelige af bygning. Desuden bar de begge et tørklæde for munden og hvide dothandsker - det vil sige arbejdshandsker med gummiprikker på indersiden. Det fortæller vagthavende ved Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk

Den ene gerningsmand var iklædt grå hættetrøje med et blåt og pink print, og under den havde han en hvid bluse. På benene bar han mørke, posede bukser, og på fødderne mørke kondisko.

Den anden gerningsmand bar ifølge politiet en sort jakke med print på ryggen, en sort huse med print samt lyse jeans.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere