Farlig røver anholdt for WC-røveri

Den 40-årige svensk-marokkaner, der mistænkes for det grove væbnede røveri mod tøjforretningen Sisters Point i Aalborg, er blevet anholdt

Ilias Zouhair Moussafir blev i går anholdt i København, da en politipatruljede tilfældigt stoppede ham og opdagede, at han var efterlyst. (Politifoto)
Ilias Zouhair Moussafir blev i går anholdt i København, da en politipatruljede tilfældigt stoppede ham og opdagede, at han var efterlyst. (Politifoto)

Den 40-årige Ilias Zouhair Moussafir er blevet anholdt og sigtet for det brutale røveri mod tøjforretningen Sisters Point i Aalborg den 24. oktober.

Under røveriet truede Moussafir, der af politiet betegnes som farlig, den 20-årige kvinde med pistol. Hun blev herefter tvunget ud på et toilet, hvor han tapede hende fast til toilettet.

Røveren tog dagens omsætning på få tusinde kroner, og først efter en time og tre kvarter slap den 20-årige ekspedient fri.

Politiet udsendte den 29. oktober en international efterlysning af den svenske statsborger med navn og billede.

Ilias Zouhair Moussafir blev anholdt i går i København og fremstilles i dag i grundlovsforhør i Aalborg.







Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere