Politiet aner ikke, hvor Lisbet er

Frømandskorpset er lige nu ved at afslutte eftersøgningen af den dræbte Lisbet Nielsen i Øje Sø ved Feldballe på Djursland

Elitesoldater fra frømandskorpset har i tre dage ledt efter Lisbet Nielsen i søerne omkring Feldballe på Djursland. (Foto: Ole Frederiksen)
Elitesoldater fra frømandskorpset har i tre dage ledt efter Lisbet Nielsen i søerne omkring Feldballe på Djursland. (Foto: Ole Frederiksen)

Vis stort kort

Frømandskorpset har i de seneste tre dage gennemsøgt søerne ved Feldballe på Djursland i håbet om at finde den dræbte Lisbet Nielsen.

Med avanceret sonarudstyr har elitesoldaterne gennemsøgt både Lange Sø og Stubbe Sø, og torsdag har dykkerne ledt efter den 46-årige operationssygeplejerske i Øje Sø.

- Hun er stadig ikke fundet, siger Frits Kjeldsen fra Østjyllands Politi.

Hvad så nu?

- Vi afventer lige, at de bliver færdige med eftersøgningen, men hvis Lisbet Nielsen ikke er fundet, vil vi gennemgå efterforskningen igen for at tage stilling til, hvad vi så skal gøre.

Politiet har i de seneste uger koncentreret eftersøgningen af Lisbet Nielsen omkring Feldballe og Frenå på Djursland, da flere vidner har set den drabsmistænkte Bjarne Østergaard Madsens sølvgrå Audi i Feldballe og Grenå få timer efter, at Lisbet Nielsen sidst blev set i live den 23. oktober om aftenen.

Hvis politiet beslutter at fortsætte eftersøgningen i de store skovområder ved Feldballe, vil det kræve meget mandskab at gennemsøge de store arealer.

Læs også:
Vi anklager! Hvorfor var der ingen, der advarede Lisbet?

Politiet efterlyser Lisbets dyne

Hvorfor skulle vi advare Lisbet

Østjyllands Politi har også rettet blikket mod Bjarne Østergaard Madsens hjemby Herning, efter to vidner mener at have set den sølvgrå Audi holde meget underligt parkeret på Godsbanevej tæt ved Bjarne Østergaard Madsens bopæl tidligt lørdag morgen.

Bjarne Østergaard Madsen blev fanget af den nærliggende tankstations videoovervågning lørdag klokken 9.28, hvor han gjorde sin bil grundigt ren.

I bagagerummet i Bjarne Østergaard Madsens bil blev der fundet stoffibre og lyse hår, som stammer fra Lisbet Nielsen. Disse er sendt til analyse for dna og fingeraftryk, men svaret kommer først om tre uger.

Fredag offentliggjorde politiet nye billeder af personlige ejendele, som mangler i Lisbet Nielsens hjem, men det har heller ikke givet resultat.

Lisbet Nielsens kæreste, Bjarne Østergaard Madsen, blev anholdt og sigtet for drabet fredag den 30. oktober, men inden han blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter, begik han selvmord i arresten i Århus.

1 af 2 Lisbet Nielsen er sidst set den fredag 23. oktober omkring klokken 19.00. (Privatfoto)
2 af 2 Elitesoldater fra frømandskorpset har i tre dage ledt efter Lisbet Nielsen i søerne omkring Feldballe på Djursland. (Foto: Ole Frederiksen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere