Broes eks blev også sendt fra Frankrig

Amerikanernes idé om at lokke Camilla Broe til Paris var ikke grebet ud af den blå luft. Tidligere fik USA hendes kriminelle ekskæreste udleveret fra Frankrig.

Det var ikke tilfældigt, at den franske hovedstad blev valgt som destination, da amerikanerne planlagde at lokke Camilla Broe i en fælde.

I samme sag er det nemlig tidligere lykkedes amerikanerne at få danskerens ekskæreste fra tiden i Miami udleveret.

Ekskæresten Fernando Luminati-Tonelli er italiener, men blev anholdt og fængslet i Frankrig, før han blev skibet til USA og dømt.

Han blev i Miami i første omgang idømt 10 års fængsel som hovedmanden i den ecstasysmuglerring, som Camilla Broe også er anklaget for en andel i. Senere fik han dog nedsat sin straf betragteligt ved at sladre om medskyldige, og i 2007 blev han løsladt.

I dag er han tilsyneladende bosat i den italienske storby Parma, hvorfra han via sin facebookprofil har klikket sig ind blandt en af de 195 personer, der er "fan" af Camilla Broe på det sociale netværk.

Ifølge Camilla Broes udtalelser om ekskæresten er den følelse ikke gensidig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere