18-årig kørt ned af bus

18-årig kvinde kørt ned af bus i højresvingsulykke i Kolding

Kvinden blev kørt ned i krydset Tøndervej/Sydbanegade i Kolding.
Kvinden blev kørt ned i krydset Tøndervej/Sydbanegade i Kolding.

En 18-årig kvinde fra Kolding er torsdag morgen i livsfare Odense Universitetshospital.

Hun blev i aftes klokken 22.56 kørt ned af en bus i krydset Sydbanegade/Tøndervej i Kolding.

- Der var tilsyneladende tale om en klassisk højresvingsulykke. Pigen var ved at gå over vejen i fodgængerfeltet i det lysregulerede kryds, og buschaufføren der kom fra samme retning, overså tilsyneladende kvinden og kørte hende ned, da han svingede til højre. Han er blevet afhørt, og sagen efterforskes yderligere i dag. De pårørende er hos kvinden på hospitalet, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam, til ekstrabladet.dk.

Pigen blev i første omgang kørt til behandling på Kolding Sygehus, men blev senere overført til Odense Universitetshospital.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere