Tre på hospitalet efter trafikulykke

Politiet leder efter flugtbilist i firhjulstrækker efter ulykke i Skræ nær Kjellerup

(Foto: Alarm112horsens.dk)
(Foto: Alarm112horsens.dk)

Midt- og Vestjyllands Politi leder efter en firhjulstrækker, der var involveret i et færdselsuheld tidligere på aftenen, hvor to biler stødte frontalt sammen ved Stendalvej og Ulvedalsvej i byen Skræ nær Kjellerup.

– En bil kommer kørende af Stendalvej og svinger til højre ind ad Ulvedalsvej, hvor en anden bil kommer kørende i vestgående retning. Personbilen undviger og kommer over i modsatte vejbane, hvor den støder frontalt sammen med en anden bil, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Knud Lauridsen til ekstrabladet.dk.

Vagtchefen oplyser, at tre personer er kørt til Regionshospitalet Viborg, men at de ikke er kommet alvorligt til skade.

Politiet har efter ulykken forsøgt at opspore den firhjulstrækker, der muligvis var skyld i uheldet, fordi føreren kan have overset sin vigepligt, men de har endnu ikke haft held til at opspore bilen endnu.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere