'Årgang 0'-mor: Jeg slap med et blåt øje

Drama i 'Årgang 0'-familie: Christina Rohrberg skriver på Facebook om mandens vold, da han søndag gik amok og slog hende ned på Slagelse Station

På sin Facebook-profil har Christina Rohrberg overskud til at smile trods et gevaldigt blåt øje. (Foto: facebook)
På sin Facebook-profil har Christina Rohrberg overskud til at smile trods et gevaldigt blåt øje. (Foto: facebook)

Christina Rohrberg, der i søndags blev banket ned på Slagelse Station af sin eksmand Martin Rohrberg, da han skulle aflevere parrets to børn på tre og fire år, har besluttet at tage kampen op.

Heldig at slippe med blåt øje
På sin Facebook-profil har hun lagt sit billede efter overfaldet samt en tekst, hvor hun advarer andre kvinder mod at begå samme fejl, som hun har begået i sit samliv med voldsmanden Martin.

- Jeg var heldig, at jeg kun fik et blåt øje denne gang, som er sidste gang, skriver Christina.

Hun blev landskendt, da hun sammen med sin nu niårige datter, Stephanie, deltog i TV2-programmet ’Årgang 0’. I dag er hun mor til fire – to piger og to små drenge.

Blev blændet og fanget
- Men jeg håber, at der ikke er kvinder derude, som begår samme fejl som mig – nemlig at indlede sig med sådan en slags person, der har voldelige tendenser. Og så det at blive blændet og fanget og til sidst ikke at kunne komme ud af det, indtil den dag, hvor man svarer igen, og det går galt.

Christina og Martin blev skilt i oktober 2008. Men tilsyneladende har hun levet i et voldeligt forhold, der endnu ikke er slut. Efter de mange knytnæveslag i søndags foran de små drenge stak Martin Rohrberg af. Han har siden været eftersøgt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Alligevel fortsætter Christina på Facebook med at tage kampen op mod voldelige ægtemænd. Hun skriver:

- Det er den største fejl i mit liv, som jeg skammer mig utrolig meget over. Specielt over for mine piger, som dengang var små, og nu også over for drengene. Håber så sandelig, at jeg gør det rigtige, for at de ikke skal tage skade af den fortid. Jeg kæmper en brav kamp hver dag for at tage afstand fra alt det og er nået rigtig, rigtig langt. Jeg er ved at skabe en god fremtid for mine børn, og det er jeg stolt over at kunne gøre.

Jeg rejser mig atter
- Men desværre kom der endnu et ’bump’ på vejen her i søndags. Men det skal ikke stoppe mig og forhindre mine ønsker. Jeg har lært en masse og begår ikke de samme fejl igen. Jeg rejser mig atter, det fortjener mine rollinger.

- Jeg håber, der er nogle derude, som ser ’Årgang 0’ og lærer af mine fejl – det håber jeg virkelig!

1 af 2 Den voldelige og eftersøgte Martin Rohrberg har flere voldsdomme bag sig.(Privatfoto)
2 af 2 På sin Facebook-profil har Christina Rohrberg overskud til at smile trods et gevaldigt blåt øje. (Foto: facebook)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere