Tre pistoler fundet nær Jægerspris

30-årig sigtes for at ligge inde med skydevåben på sin bopæl ved Jægerspris. Nordsjællands Politi vil ikke sige, hvordan man kom på sporet af sagen

Under en aktion på en adresse ved Jægerspris har betjente fra Nordsjællands Politi fundet tre pistoler.

Politiet er tilbageholdende med at give oplysninger om sagen, fordi anklageren vil bede dommeren om at lukke dørene ved et grundlovsforhør onsdag eftermiddag i Hillerød.

Fundet blev gjort ved ni-tiden, og samtidig blev manden på stedet anholdt og med en sigtelse gjort ansvarlig for våbnene. Han, der er 30 år, kræves nu varetægtsfængslet.

Politiadvokat Niels Vejlby Hansen siger, at politiet nu vil efterforske sagen yderligere.

Hvis den anholdte senere tiltales og også bliver fundet skyldig, vanker der mindst et års fængsel. Det skyldes en skærpelse af straffeloven.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere