Hentet af mor og far - for første gang

Den netop hjemvendte Niels Krogsgård har været i 46 lande - men det er første gang han er blevet modtaget af sine forældre i lufthavnen

Kys fra mor. (Foto: Kristian Linnemann)
Kys fra mor. (Foto: Kristian Linnemann)

- Jeg glæder mig allermest til at se min familie, lød det fra en tydeligt lettet Niels Krogsgård, da ekstrabladet.dk som eneste medie modtog den hjemvendte journaliststuderende i Københavns Lufthavn , efter han i går blev løsladt fra et iransk fængsel, hvor han har siddet i seks døgn.

- Under afhøringerne blev jeg konstant spurgt om, hvor mange lande jeg har besøgt, forklarer Niels, som fik rigtig god tid til at tælle sammen.

Stor velkomst
Til sidst landede han på tallet 46, og det gik samtidig op for ham, at det aldrig var lykkedes hans forældre at tage turen fra hjemmet i Sønderborg til Kastrup for at tage imod den rejselystne søn fra hans mange ture.

- Men jeg har på fornemmelsen, at det måske er lykkedes dem denne gang, griner Niels på vej ned mod bagageudleveringen

Og Ekstra Bladets udsendte kunne bekræfte, at såvel forældrene som storesøster Karen og Niels’ svoger ventede ved ankomstområdet sammen med den øvrige danske verdenspresse.

Klar med kys og kram
Inden Niels hankede op i sin slidte rygsæk med dannebrog, blev der tid til en afsked med Danmarks ambassadør i Iran, Tomas Anker Christensen, der har haft sin hund Harry med på rejsen fra Teheran over Frankfurt og videre til København.

Og derpå gik turen ud til den ventende skare, hvor to meget glade forældre stod klar med kys og kram.









1 af 2 Knus af far. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 Kys fra mor. (Foto: Kristian Linnemann)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere