Niels hjem fra Iran her til formiddag

Danske Niels Krogsgård, der har siddet i iransk fængsel siden sidste uge, lander i Danmark klokken 9.35

Niels Krogsgård lander angiveligt i Kastrup her til morgen. (Privatfoto)
Niels Krogsgård lander angiveligt i Kastrup her til morgen. (Privatfoto)

Den danske journaliststuderende, Niels Krogsgård, der i går blev løsladt fra fængslet i Teheran, Iran, lander i Danmark om kort tid

Det oplyser hans svoger over for ekstrabladet.dk

- Niels lander klokken 09.35, siger svogeren, der netop er mødt op i lufthavnen.

En anden kilde siger dog til ekstrabladet.dk, at danskeren er med et Lufthansa-fly, der lander 09.18

Allerede i går bekræftede Niels Krogsgårds far, Jens Jørgen Krogsgård, over for ekstrabladet.dk, at sønnen lander i dag. Han vil dog ikke gå i detaljer.

- Vi har besluttet, at vi stadig ikke har lyst til at udtale os til pressen, sagde han tirsdag til ekstrabladet.dk.

Hukommelsessvigt
Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger lander den 31-årige Krogsgård klokken 9.30 i Kastrup Lufthavn.

Hans studiekammerat, Henrik Fallesen, som var med i Iran ville i går ikke bekræfte, at Krogsgård lander her til formiddag. Han snakkede sidst med Krogsgårds forældre ved 18-tiden i går, men kan tilsyneladende ikke huske, hvornår han sidst talte med Niels:

- Jeg er ikke så god til at tælle minutter, siger han.

Heller ikke den løsladte danskers søster, Karen Krogsgård, vil be- eller afkræfte, at hendes bror lander her til formiddag. Årsagen er, at hun vil støtte ham i, hvad han har brug for, når han lander.

Berygtet fængsel
Niels Krogsgård har siddet i et af Irans mest berygtede fængsler - Evin - siden han blev anholdt under en demonstration i Teheran onsdag i sidste uge. Fængslet er kendt og frygtet for både tortur og henrettelser.

Danskeren blev angiveligt anholdt, fordi han rejste ind i landet på et turistvisum og altså ikke var akkrediteret til at dække demonstrationen, der var ulovlig set med myndighedernes øjne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere