Fem år for at skyde på svigersøn

En 49-årig mand anskaffede sig et oversavet jagtgevær efter skænderier med svigersønnen - og brugte det mod ham. Retten i Glostrup dømmer ham for drabsforsøg

En 49-årig mand blev tirsdag ved et nævningeting i Retten i Glostrup idømt fem års fængsel for drabsforsøg mod sin svigersøn.

Han skød mod svigersønnen med et oversavet jagtgevær på klos hold.

Svigerfaren blev også dømt for overtrædelse af våbenloven og for at besidde en foldekniv, en totenschlæger og et knojern.

Skudt i ryggen mens han flygtede
Svigerfar og svigersøn havde holdt sig fra hinanden i omkring to år efter voldsomme uoverensstemmelser. Men den 26. december sidste år opsøgte svigersønnen den 49-årige efter en meddelelse fra konen om, at hun ville skilles på grund af utroskab.

På vej op ad trappen blev svigersønnen ramt af et skud fra haglgeværet under kravebenet, hvilket medførte et potentielt livsfarligt skudsår på syv centimeter i diameter. Han løb ned ad trappen, men blev ramt af mindst yderligere ét skud bagfra.

Svigerfaren har været varetægtsfængslet siden drabsforsøget og befinder sig på et psykiatrisk hospital.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere