Dødsdømt: Jeg blev tortureret af politiet og dopet

Nordmanden Tjostolv Moland er tilbage i retten og kommer med alvorlige beskyldninger mod efterforskningslederen

Moland langer ud efter politiet i Congo. (Foto: Kristian Helgesen)
Moland langer ud efter politiet i Congo. (Foto: Kristian Helgesen)

Den ene af de dødsdømte nordmænd, Tjostolv Moland, er her til formiddag kommet med alvorlige anklager mod politiet i Congo under ankesagen mod ham selv og Joshua French.

- Jeg er blevet tortureret af politiet og dopet, sagde Moland for kort tid siden til dommeren ifølge VG, som har en journalist til stede i retssalen.

Til spørgsmålet om, hvem der har gjort det, svarede han:

Jeg var dopet og kan ikke huske navnet. Jeg har snit i arme og ben. Jeg har mærker efter sprojter. Dette er måden, som den demokratiske republik Congo behandler folk, der er syge.

Specialisterne kom aldrig
Moland siger videre, at han er blevet interviewet af efterforskningsleder Roger Wavara, mens han var dopet.

Ankesagen er i dag blevet genoptaget efter 12 dages pause, fordi den malariaramte Moland har været indlagt på hospitalet, fordi han har været psykisk ustabil.

Det var meningen, at Moland skulle undersøges af specialister, men de kom aldrig - lægen der er ansvarlig for ham er kirurg - så dommeren har selv raskmeldt nordmanden, fordi han så ham spille skak på hospitalet.

Jeg er ikke svag
Om Moland har haft hjernemalaria eller en psykisk lidelse er derfor ikke afklaret. Selv siger han, at sygdommen skyldes, at han ikke har fået medicin. Han påpeger, at han har gjort tjeneste i den nærske hær, taget kursus i det amerikanske politi og været i den norske garde.

- Så kom ikke her og sig, at jeg har et mentalt problem eller af stresset. Sid ikke der og døm mig til at være mentalt svag. Jeg har ikke sovet godt, fordi jeg har været dopet og haft abstinenser, siger Moland.



ekstrabladet.dk følger sagen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere