Stive rumænere kørte galt

Rumænere for stive til afhøring efter soloulykke ved Limfjordstunnellen

To rumænske mænd på 19 og 31 år sover i øjeblikket rusen ud i detentionen hos Nordjyllands Politi efter en soloulykke i aftes klokken 22.21 syd for Limfjordstunnellen.

De to mænd havde for meget fart på og for meget sprit i blodet, og føreren mistede herredømmet over den spansk-indregistrerede bil de kørte i, hvorved bilen røg ud i autoværnet.

- Den ene slog sin arm, men ellers er de uskadt. De var så berusede, at de ikke var egnede til afhøring, så de sover den ud nu. Vi skal tale med dem, når de vågner, og det ender sikkert med en bøde, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp, til ekstrabladet.dk.

Ingen andre køretøjer var involveret i ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere