10 personer evakueret ved voldsom brand

10 personer måtte evakueres, og syv lejligheder er ubeboelige efter en kraftig brand i Vejle. Ilden opstod i nogle containere ved ejendommen

Branden opstod i en container og bredte sig til ejendommen. Det er uvist om branden var påsat. (Foto: Alarm112horsens.dk)
Branden opstod i en container og bredte sig til ejendommen. Det er uvist om branden var påsat. (Foto: Alarm112horsens.dk)

Syv lejligheder blev så voldsomt skadet ved en brand på Kilen 10 i Vejle, at de nu er ubeboelige.

- Vi arbejder på at finde overnatningsmuligheder til beboerne, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

10 personer i den store beboelsesejendom, der er indrettet i et gammelt plejehjem, måtte i de tidlige morgentimer tirsdag evakueres, da branden brød ud.

- Vi er ret sikre på, at alle, der opholdt sig i ejendommen, er reddet ud. Men der er mange lejligheder og opholdsrum, og vi har endnu ikke været hele bygningen igennem, siger vagtchefen.

Brandårsagen er endnu ikke kendt, men ilden opstod i en container og bredte sig herfra til ejendommen.

- Vi ved endnu ikke om branden er påsat bevidst, eller om nogen eventuelt har været uforsigtige og har smidt gløder eller lignende i containeren, siger vagtchefen til ekstrabladet.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere