Stukket i halsen med filetkniv

En 32-årig mand blev mandag aften stukket i halsen med en filetkniv i Hillerødgade i København. Politiet mener at kende den 33-årige gerningsmand, der jages lige nu

Et skænderi udviklede sig mandag aften til knivstikkeri på åben gade i Hillerødgade i København. Det oplyser Københavns Politi.

En 32-årig mand blev stukket i halsen med en filetkniv. Han blev kørt til Rigshospitalet, men kan nu meldes uden for livsfare.

Ifølge politiet kender man den 33-årige gerningsmand, der endnu er på fri fod. Gerningsvåbnet blev fundet på det sted, hvor den 32-årige blev stukket.

Knivstikkeriet fandt sted lige uden for Mændenes Hjem, og politiet kender gerningsmanden som en hjemløs, der sommetider overnatter på Mændenes Hjem.

Knivstikkeren og hans offer kender hinanden i forvejen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere