Dansker sidder i berygtet torturfængsel

De danske myndigheder har fået lov til at besøge Niels Krogsgård i Iran tirsdag, hvor han sidder i et berygtet fængsel. Han har det dog godt, oplyser Iran

Det er det berygtede Evin-fængsel i Teheran, der lige nu huser den danske journaliststuderende Niels krogsgård. (Privatfoto)
Det er det berygtede Evin-fængsel i Teheran, der lige nu huser den danske journaliststuderende Niels krogsgård. (Privatfoto)

Tirsdag skal de danske myndigheder besøge den 31-årige journaliststuderende Niels Krogsgård, der ifølge flere medier sidder fængslet i det berygtede fængsel Evin i den nordlige del af Irans hovedstad Teheran. Fængslet er kendt og frygtet for både tortur og henrettelser.

- Vi har ikke selv været i kontakt med ham. Men de irakiske myndighederne har givet os lov til at besøge ham i fængslet, og det iranske udenrigsministerium oplyser, at han er ved godt helbred, siger chefen for Borgerservice i Udenrigsministeriet Charlotte Slente.

Iranerne er stadig i gang med at undersøge omstændighederne omkring anholdelsen.

- Vi er fortsat i det stadium, hvor vi har været de sidste dage med, at man er ved at undersøge hans identitetspapirer og opholdstilladelse. Det vil sige, at der endnu ikke er rejst en sigtelse mod ham, siger Charlotte Slente.

Ifølge de danske myndigheder er Niels Krogsgård rejst ind i Iran på et turistvisum. Han har altså ikke angivet, at han er journaliststuderende.

Niels Krogsgård blev anholdt i sidste uge i forbindelse med en demonstration foran den amerikanske ambassade.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere