Ingen vidner til voldsom trafikulykke

51-årig mand er fortsat i livsfare efter en soloulykke søndag eftermiddag. Politiet efterlyser det ældre ægtepar, der anmeldte ulykken

En 51-årig mand er i livsfare efter en voldsom soloulykke på Stamholmen i Hvidovre nær København. Politiet efterlyser vidner til ulykken. (Foto: Kenneth Meyer)
En 51-årig mand er i livsfare efter en voldsom soloulykke på Stamholmen i Hvidovre nær København. Politiet efterlyser vidner til ulykken. (Foto: Kenneth Meyer)

Der er småt med oplysninger om den soloulykke, der søndag eftermiddag bragte en 51-årig mand i livsfare, da han kørte ind i flere træer på Stamholmen i Hvidovre ved København.

Der er ingen vidner til den voldsomme ulykke, og Københavns Vestegns Politi står på det nærmeste på bar bund og ved ikke, hvad der skete i sekunderne op til, at bilen og den 51-årige mand blev slemt tilredt.

- Vi efterlyser et ældre ægtepar, der anmeldte ulykken. Vi har ikke kunnet finde dem nogen steder, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Charlotte Skovby, til ekstrabladet.dk.

Det tætteste polittiet kommer på et vidne er én, der kan fortælle, hvad en anden person har fortalt om ulykken:

- Vi har et vidne, som har snakket med et unanvgivent vidne, som har fortalt, at man 'havde kørt tosset'. Altså hasarderet. Men det er det nærmeste, som jeg kan komme en årsag, sagde vagtchefen tidligere på dagen.

Den 51-årige mand ligger fortsat i livsfare på Rigshospitalets traumecenter. Politiet har hentet hans familie ind på hospitalet. så mandens tilstand er altså angiveligt yderst kritisk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere