Betjent fyret for at afsløre korruption

Se videoen: Ung russisk politimand, der udstillede sine chefers korruption på YouTube, fik ikke den undersøgelse, myndighederne Moskva lovede ham. I stedet blev han fyret

32-årige Aleksej Dijmovskij ville afsløre sine kollegers korruption - men nu er han bare blevet fyret fra det russiske politi. (Still fra Youtube.com)
32-årige Aleksej Dijmovskij ville afsløre sine kollegers korruption - men nu er han bare blevet fyret fra det russiske politi. (Still fra Youtube.com)

En menig russisk politimand blev søndag fyret, efter at han på YouTube havde sendt en appel til premierminister Vladimir Putin om at gribe ind over for korruptionen i politiet.

Politimanden fra Novorossiisk ved Sortehavet anklagede i sit syv minutter lange indslag på YouTube ledende politifolk for både korruption og misbrug af deres magtbeføjelser.

- Jeg ønsker at give jer et indblik i livet for politifolk rundt om i Rusland. Uvidenheden, ubehøvletheden, ansvarsløsheden, hvor politifolk mister livet på grund af deres smalsporede chefer, siger den 32-årige Aleksej Dijmovskij i videoen.

Fik næsten 200.000 hits
Efter næsten 200.000 hits på YouTube og massiv interesse fra mediernes side lovede Ruslands indenrigsminister, Rashid Nurgalijev, søndag at undersøge sagen.

Undersøgelsen ville blive indledt mandag og resultatet af den ville blive præsenteret for både Putin og Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, sagde indenrigsministeriets talsmand.

Fyret for 'bagvaskelse'
Men bare to timer senere blev samme talsmand citeret for at sige, at undersøgelsen var tilendebragt, og at politimanden, der havde startet hele sagen, var blevet fyret for "bagvaskelse af politiet".

I et interview med radiostationen Ekho Moskvij siger Dijmovskij, at han tror, at hans bil bliver skygget, og at han agter at sende sin hustru og datter til Moskva af sikkerhedsgrunde.

Se den unge politimands video herunder:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere