Bombealarm i Aalborg op til Aab-FCK

Politiet har tilkaldt bomberyddere til John Bull Pub i Aalborg, efter fundet af en pose med højeksplosive røgbomber. Politiet igang med at registrere FCK fans på stedet

Det er ved denne bar, John Bull Pub i Østergade, at politiet har fundet en mistænelig pose (indsat billede). Det skete samtidig med, at politiet registrerede samtlige FCK-fans på baren. (Foto: René Schütze)
Det er ved denne bar, John Bull Pub i Østergade, at politiet har fundet en mistænelig pose (indsat billede). Det skete samtidig med, at politiet registrerede samtlige FCK-fans på baren. (Foto: René Schütze)

Politiet har valgt at tilkalde en bomberydder til en trappe i Østerå i Aalborg, efter fundet af en mistænkelig pose.

Ifølge Ekstra Bladets fotograf på stedet indeholder posen hjemmelavede røgbomber.

- Det er så brand- og sprængfarligt, at det risikerer at sprænge nærmest før tændstikken er strøget. Derfor har de valgt at tilkalde EOD (hærens ammunitionsrydningstjeneste, red.), fortæller René Schütze.

Nordjyllands Politi har bekræftet, at der er tilkaldt bomberydder til stedet, men vil ikke udtale sig i sagen endnu. Posen blev fundet omkring 20 meter fra John Bull Pub, hvor politiet var igang med at registrere alle FCK-fans.

Registreringen sker efter, at en gruppe FCK-hooligans angreb Mallorca Bar på J.F. Kennedys Plads lidt efter klokken 14 søndag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere