Politi: Hærværk næppe politisk motiveret

Venstre-politiker i Kolding vil kæmpe hårdere for at blive valgt efter hærværksepisode. Politiet vurderer, at motivet ikke var politisk

Politiet har umiddelbart svært ved at få øje på det politiske motiv til hærværket mod en Venstre-politikers bil i Kolding søndag formiddag.

I en lang pressemeddelelse fra byrådskandidat Michael Mikkelsen omtales hærværket udførligt, og Mikkelsen udtaler, at "meget desværre kan tyde på", at det var politisk motiveret.

Politikeren vil kæmpe videre, lyder det:

"Der er ingen, der skal stoppe mig i at kandidere til byrådet, fordi de ikke kan respektere andres politiske overbevisning (...) Episoden har haft det resultat, at jeg nu vil kæmpe endnu hårdere for at blive valgt."

Politiet oplyser til Ritzau, at det var en cyklist, der ringede om sagen.

Tre unge synligt berusede mænd talte meget højt og gik løs på kandidatens bil.

- Sagen bliver efterforsket som en ganske almindelig sag om hærværk og forsøg på tyveri, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere