Kendte han World Trade Center-terrorister?

Den mand der i torsdags dræbte 12 personer på en amerikansk militærbase sættes i forbindelse med personer, der stod bag angrebet på World Trade Center

Nidal Malik Hasan havde muligvis kontakt med terrorister bag angrebet på World Trade Center. (Fotos: AP)
Nidal Malik Hasan havde muligvis kontakt med terrorister bag angrebet på World Trade Center. (Fotos: AP)

I torsdags gik den amerikanske major og psykiater Nidal Malik Hasan amok på den amerikanske militærbase Forth Hood I Texas og dræbte 12 personer og sårede yderligere 31.

De amerikanske myndigheder efterforsker fortsat motivet til massakren, men har tidligere antydet at Hasans muslimske tro kan have spillet en rolle i skyderiet.

Den teori får nu ny næring, efter Nidal Malik Hasan nu sættes i forbindelse med tre af de terrorister, der stod bag angrebet på World Trade Center den 11. september 2001.

Ifølge thetelegraph.co.uk befandt Nidal Malik Hasan sig i 2001 i den kontroversielle moske 'Dar al-Hijrah' i Great Falls, Virginia, samtidig med flere af de personer, der senere blev kædet sammen med angrebet på World Trade Center også var der.

Det skete i forbindelse med at moderen døde i maj 2001.

Støtter terrororganisationer
Til stede i moskeen var også imamen Anwar al-Awlaki, der er kendt for at støtte muslimske terrororganisationener i England.

Ifølge den britiske netavis har en muslimsk officer fra militærbasen i Forth Hood fortalt, at Nidal Malik Hasans øjne 'lyste op', når han talte om Anwar al-Awlakis lære.

To andre tilhængere af Anwar al-Awlaki var Nawaf al-Hamzi og Hani Hanjour, der senere blev navngivet som nogle af de personer, der var med til kapre et af de fly, der ramte World Trade Center under terrorangrebet 11. september 2001.

Drabsmand i bedring
De amerikanske myndigheder undersøger nu, om der har været en forbindelse mellem flykaprerne, den kontroversielle imam og Nidal Malik Hasan.

Nidal Malik Hasan er i dag blevet meldt i bedring, efter han blev skudt.

Dermed er der en mulighed for, at han på et tidspunkt kan blive sat for en domstol, så verden kan komme nærmere et motiv på massemordet.

Alene om massakre

Søndag meddeler Chris Grey, talsmand for en kriminal efterforskningsenhed i den amerikanske hær, at Nidal Malik Hasan handlede alene.

- Alle beviser tyder indtil videre på, at den mistænkte optrådte alene, siger Chris Grey, talsmand for en kriminal efterforskningsenhed i den amerikanske hær ifølge Ritzau.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere