21-årig i livsfare efter påkørsel

Manden gik midt på vejen og bilisten kunne ikke se ham

En 21-årig mand fra Amager ligger lige nu på Aalborg Sygehus, hvor lægerne kæmper for den unge mands liv.

- Han kommer gående midt på Ålevej ved Ranum, da en personbil rammer ham med 80 kilometer i timen, siger vagtchefen fra Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk

Ulykken finder sted klokken 20.30 og politiet fortæller, at den 37-årige fører af bilen ingen skyld har i ulykken.

- Den 21-årige mand har mørkt tøj på, og føreren er ædru og overholder hastighedsgrænsen. Han kan simpelthen ikke se ham, siger vagtchefen, der betegner ulykken som tragisk.

Den 21-årige blev alvorligt kvæstet og han er i livsfare. Chaufføren slap uden kvæstelser, men er naturligvis chokeret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere