Spansk kvinde: Jeg så John blive anholdt

Soledad undrede sig over, at politiet havde anholdt en af tiggerne, da hun trådte ud af hoveddøren. Hun bor i gaden, hvor John Knudsen onsdag blev anholdt

Den spanske kvinde fortæller, hvordan John Knudsen blev anholdt. (Foto: Politifoto)
Den spanske kvinde fortæller, hvordan John Knudsen blev anholdt. (Foto: Politifoto)

Spanske Soledad var på vej på indkøb i Zaragoza, da en tigger blev læsset ind i en politibil lige foran snuden på hende.

- Hvem er så dum at have stoffer på sig, når man tigger på gaden? Det var det, jeg sagde til min mand, siger Soledad fra den anden side af spisebordet, mens datteren leger med bulldog'en 'Remedio' nede på gulvet.

Det var ikke nu ikke besiddelse af stoffer, manden blev anholdt for, men mordet på Kirsten Bay Andersen fra Haderslev.

John Knudsen var netop blevet lagt i håndjern og blev sat ind bag i en politibil, da Soledad onsdag eftermiddag forlod sin lejlighed i gågaden Calle Delicias i Zaragoza for at handle ind. Hun bemærkede, hvad der skete lidt nede af gaden og blev nysgerrig.

'Jeg blev overrasket'
- Jeg spurgte en kvinde, der også stod og kiggede på, hvad der skete. Hun sagde, at de først havde gennemsøgt hans ting, og derefter anholdt ham. Vi var enige om, at han sikkert havde stoffer på sig, for det er godt nok sjældent at politiet ligefrem putter tiggerne i håndjern og tager dem med. Normalt bliver de bare afkrævet identifikation og smidt væk, fortæller Soledad om livet i gaden, hvor spansk politi anholdt den mordmistænkte dansker.

- Da min mand kom hjem, fortalte jeg, hvad der var sket, og vi tænkte ikke mere på det. Men fredag sad han og så tv og råbte pludselig op om, at den tigger, jeg havde set blive anholdt, var efterlyst for at have dræbt en kvinde i udlandet, fortæller Soledad.

- Jeg blev noget overrasket, siger hun og bekræfter i øvrigt, hvad både politiet og John Knudsens beskikkede forsvarer tidligere har oplyst.

- Det foregik meget stille og roligt. Der var ikke noget ballade.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere