Derfor er Niels anholdt i Iran

Det er den anholdte danske journalistelevs arbejdstilladelse, den er gal med i Iran. Myndighederne venter på flere anholdtes papirer før de kan løslades

Niels Krogsgård er angivleigt anholdt, fordi han har uorden i sin arbejdstilladelse. Dety påstår de iranske myndigheder i hvert fald. (Foto: Privatfoto)
Niels Krogsgård er angivleigt anholdt, fordi han har uorden i sin arbejdstilladelse. Dety påstår de iranske myndigheder i hvert fald. (Foto: Privatfoto)

De iranske myndigheder er i gang med at undersøge om den anholdte danske journaliststuderende Niels Krogsgård har papirerne i orden, skriver den pakistanske netavis Dawn.com.

Niels Krogsgård blev anholdt onsdag. Angiveligt i forbindelse med en demonstration i den iranske hovedstad Teheran. Ifølge de danske myndigheder er Niels Krogsgård rejst ind i Iran på et turistvisum, og altså ikke som journalist.

Ifølge den iranske anklager i sagen Abbas Jaffari Doulatabadi er man lige nu ved at undersøge danskerens og den ligeledes anholdte iranske AFP-journalist Farhad Pouladis papirer.

- Vi har bedt de relevante myndigheder om at fortælle os om journalistens arbejdstilladelse. Når vi får svaret, vil en beslutning om ham (Pouladi, red.) og danskeren, blive truffet, siger den iranske anklager.

Det iranske kulturministerium siger til AFP, at Pouladi tidligst vil blive løsladt efter weekenden.

Lørdag morgen fik det danske udenrigsministerium igennem ambassaden i Teheran bekræftet, at den 31-årige journaliststuderende var blevet anholdt.

I alt blev 109 personer anholdt under demonstrationerne mod det iranske styre. 62 sidder stadig fængslet, mens deres papirer tjekkes, oplyser general Azizollah Rajabzadeh til AFP. Det skulle ifølge generalen dreje sig om 43 mænd og 19 kvinder.

Udenrigsministeriet ved endnu ikke, i hvilket fængsel Niels Krogsgård sidder, fordi de iranske myndigheder er sparsomme med oplysningerne i sagen.

Niels Krogsgård tog til Iran sammen med studiekammeraten Henrik Fallesen i forbindelse med deres bachelorprojekt på Syddansk Universitet. Henrik Fallesen er nu tilbage i Danmark.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere