-  Jeg vil ikke betale mig fri

Pædofilisigtet direktør: Jørgen K. Hansen vil kæmpe for at bevise sin uskyld, siger han fra fængslet i Cambodja

Her sidder den pædofilisigtede dansker i fængslet i Cambodja. (Foto: Ekstra Bladet)
Her sidder den pædofilisigtede dansker i fængslet i Cambodja. (Foto: Ekstra Bladet)
POIPET (Ekstra Bladet): – Jeg kunne da sagtens betale mig til friheden, men det ville jo bare tegne et billede af, at jeg er skyldig.

Sådan siger den pædofili-sigtede direktør Jørgen K. Hansen, som sidder varetægtsfængslet i Banteay Meanchey-fængslet i Cambodja nær grænsen til Thailand.

Han nægter sig skyldig i alle anklager om sexmisbrug af mindreårige, men ønsker i øvrigt ikke at tale om sagen, da Ekstra Bladet kort besøger ham i fængslet.

Men det virker nu alligevel, som om Jørgen K. Hansen savner nogle at snakke med, eller også vil han ikke tilbage til sin mørke celle, hvor han sidder døgnet rundt.

I hvert fald bliver han stående på fængselsinspektørens kontor, hvor vi mødes, og begynder en tale om den bog, han er ved at læse. Den handler om Pol Pots rædselsregime.

Bange for at blive syg
– Med det regime kan jeg da godt forstå, at folk i Cambodja stadig er mistroiske over for hinanden. Det vil tage flere generationer, før det vil blive glemt, siger Jørgen, der hele tiden undgår at få øjenkontakt med os.

Direktøren har ikke lyst til at blive fotograferet i sit blå fængselstøj.

Når vi spørger ham, hvordan han har det, mumler han lidt og svarer, at vi jo ikke skal tro, han bor på hotel. Jørgen vil ikke spise den mad, fængslet tilbyder fangerne, da han er meget bange for at blive syg af den.

– Hvis jeg bliver syg her, ja, så er der ikke noget at gøre. Jeg kan ikke komme til en læge eller få medicin, siger han.

Får besøg af piger og drenge
Det passer nu ikke. For ifølge Jørgen selv kan man faktisk købe sig til alt i fængslet. Lige fra cigaretter til friheden. Alligevel har han ikke lyst til at benytte sig af den mulighed.

Jørgen vil heller ikke bestikke sig til komme ud at gå i gården. For ifølge Jørgen vil prisen bare stige og stige, hvis han begynder at købe sig til goder i fængslet.

– Med den hudfarve jeg har, vil prisen bare fordobles for hver gang.

Mens vi står sammen med Jørgen, kommer seks unge piger og drenge af thailandsk eller cambodjansk udseende ind ad fængselsporten og hen til ham. Først nægter Jørgen al kendskab til dem, men da de nærmest i kor udbryder ’How are you, Jørgen?’ og tilbyder ham de medbragte forsyninger, kan han ikke komme uden om, at han kender dem.

1 af 2 Jørgen K. Hansen er anklaget for pædofili i Cambodja. (Foto: Niels Hougaard)
2 af 2 Her sidder den pædofilisigtede dansker i fængslet i Cambodja. (Foto: Ekstra Bladet)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere