Ville hævne fyreseddel: Skød kolleger

Den 40-årige Jason Rodriguez var tidligere ansat i firmaet i Florida, hvor han skød seks mennesker. Han blev anholdt hos sin mor

- De smed mig ud og lod mig rådne, råber den anholdte Jason Rodriguez til journalister. Han havde forinden skudt seks tidligere kolleger - en døde. (Foto: AP)
- De smed mig ud og lod mig rådne, råber den anholdte Jason Rodriguez til journalister. Han havde forinden skudt seks tidligere kolleger - en døde. (Foto: AP)

En 40-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med en skudepisode hos et firma i Orlando, Florida, hvor han var tidligere ansat. En person blev dræbt, mens fem andre meldes sårede.

Jason Rodriguez var ansat konsulentfirmaet Reynolds, Smith & Hill frem til 2007, hvor han ifølge en talsmand for firmaet blev fyret på grund af lav produktivitet.

Et SWAT-team – politiets indsatsstyrke – pågreb et par timer senere Rodriguez i hans mors hjem, oplyser politichef Val Demings. Da Rodriguez blev ført ud af huset, blev han mødt af en sværm af journalister.

- Hvorfor gjorde du det, lød spørgsmålet til den anholdte.

- De smed mig ud og lod mig rådne.

- Er du vred på din arbejdsgiver?.

- Nej, Jeg er bare vred, svarede Rodriguez ifølge avisen Orlando Sentinel.

Rodriguez brugte ifølge politiet et håndvåben til skyderiet. Hans ofre blev fundet på ottende og 12. etage i højhuset, som er 16 etager højt.

1 af 2 En blev dræbt og fem såret ved skyderiet i Orlando.(Foto: AP)
2 af 2 - De smed mig ud og lod mig rådne, råber den anholdte Jason Rodriguez til journalister. Han havde forinden skudt seks tidligere kolleger - en døde. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere