Vennerne frygter for Niels

Journaliststuderendes forsvinden skræmmer studiekammerat, der fortæller, at pennen er lagt til side, mens journalistens fremtid er uvis

Den danske journaliststuderende, der er anholdt i Iran, efterlader sine studiekammerater i en ubehagelig situation.

- Jeg tænker mange ting. Jeg tror, de fleste af os herhjemme har skudt vores bachelor-projekter et døgn, fordi vi ikke kan koncentrere os om det i dag, fortæller Niels Krogsgårds gode ven og studiekammerat Rasmus Mark Pedersen til ekstrabladet.dk.

- Jeg frygter ikke det værste, for jeg tror ikke, han er død. Men jeg frygter det næstværste, for ingen ved jo, hvor han er henne, eller hvilke metoder det iranske politi bruger over for ham.

Han undrer sig over, hvorfor Krogsgård befandt sig midt i en demonstration, når Udenrigsministeriet advarer rejsende om det i deres rejsevejledning.

- Niels plejer at have hold på tingene. Han brænder for den gode historie, og han er dristig - men altså ikke dumdristig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere