Togpassagerer evakueret efter brand

Lyntog på vej fra Århus mod Aalborg brudt i brand

Et lyntog på vej fra Århus mod Aalborg måtte fredag ved 17-tiden evakueres for passagerer, efter at der opstod brand ved en af togets motorer, skriver nordjyske.dk.

Lokomotivføreren opdagede en alarm og stoppede toget ved stationen i Skørping, hvorefter togets personale selv fik slukket flammerne med pulverslukker.

Branden var opstået oven på en motor i et af de to togsæt, men ifølge DSB var passagerkabinerne ikke blevet fyldt med røg.

Der var flere hundrede passagerer i lyntoget, og de blev fragtet videre fra Skørping med lokaltog. Dem, der ikke var plads til i lokaltoget, blev i stedet kørt med busser til Aalborg, skriver nordjyske.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere