Politiet efterlyser Lisbets dyne

Østjyllands Politi efterlyser nu flere forskellige ting, som er forsvundet fra Lisbet Nielsens bolig og som kan være afgørende for sagen

Dynebetræk med lysegrå, mørkegrå og hvide felter efterlyses også.(Politifoto)
Dynebetræk med lysegrå, mørkegrå og hvide felter efterlyses også.(Politifoto)

Nye spor omkring den forsvundne Lisbet Nielsen er dukket op, efter politiet har finkæmmet Lisbets lejlighed. Efter en opgørelse er det nu kommet frem, at der mangler adskillige effekter fra boligen.

Derfor efterlyser politiet nu oplysninger fra folk, der eventuelt har set Lisbets hvid/grå dynebetræk, hendes badesandaler, en mobiltelefon og Lisbets brune lædertaske.

Efter den mordmistænkte Bjarne Østergaard Madsen blev anholdt i sidste weekend og dog kort efter begik selvmord i cellen - endnu før han var blevet fremstillet for en dommer - har politiet forgæves ledt efter den formodede afdøde Lisbet Nielsen, som i sin tid havde mødt Bjarne Madsen via internettet og havde dannet par med ham et godt stykke tid.

Ingen resultater
Politiet har med hunde gennemsøgt flere vandområder omkring Feldballe og omegn, dykkere har ledt i samme områder i søer, containere tæt på boligen er blevet undersøgt, og omkring 30 tip fra offentligheden er blevet gennemtjekket. Intet har dog hidtil givet noget resultat, der har kunnet lede myndighederne på sporet af Lisbets formodede lig.

Mangler DNA-resultater
Til gengæld kunne politiet dog konstatere, at der i den afdøde og mistænkte Bjarne Østergaard Madsens bil, er fundet lyse hår og forskellige stoffibre i bagagerummet. De endelige tekniske resultater om DNA og fingeraftryk foreligger endnu ikke.

- Vi vil fortsat gerne have henvendelser fra offentligheden i forbindelse med iagtagelser vedrørende Bjarne Madsens person og bil, udtaler Peter Grove Munk fra Østjyllands Politi.

1 af 3 Den lyse lædertaske med bæreremme indeholdt formentligt Lisbets pung.(Politifoto)
2 af 3 Politiet efterlyser Lisbets taske, som hun her sidder med under armen. (Politifoto)
3 af 3 Dynebetræk med lysegrå, mørkegrå og hvide felter efterlyses også.(Politifoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere