Morder var fra Virginia Tech

Amerikaneren, der i går dræbte 12 på en militærbase i Texas, var uddannet fra Virginia Tech - universitetet der blev kendt efter en blodig massakre i 2007

Sergent Anthony Sills trøster sin kone, mens de begge venter uden for Fort Hood Army Base ved byen Killeen i Texas, mens parrets treårige søn endnu var i dagpleje på basen. (Foto: AP)
Sergent Anthony Sills trøster sin kone, mens de begge venter uden for Fort Hood Army Base ved byen Killeen i Texas, mens parrets treårige søn endnu var i dagpleje på basen. (Foto: AP)

Vis stort kort

Guvernør Rick Perry har beordret alle flag i Texas på halv, dagen efter den blodigste massakre i staten i nyere tid.

Malik Nidal Hasan, der torsdag dræbte 12 og sårede 31 torsdag på Texas-militærbasen Fort Hood, er uddannet biokemiker fra Viginia Tech, der i 2007 var genstand for en blodig og allerede berygtet massakre.

Han er født i Arlington i delstaten Virginia af palæstinensiske forældre fra Vestbreden. Han var selv troende muslim og havde i længere tid været plaget af psykiske problemer, rapporterer avisen Washington Post.

Gårsdagens blodbad endte, da Hasan selv blev skudt fire gange og kørt til hospitalet bevidstløs og blev lagt i respirator. Han er i live, og hans tilstand beskrives som stabil, skriver avisen Austin-American Stateman.

Massakren begyndte på basens hospitalsafsnit, der også rummer psykiatrisk praksis og tandlæge, klokken 13.30, lokal tid (21.30, dansk tid).

Irak-udsendelse plagede Hasan
I alt tre soldater er efterfølgende tilbageholdt og forhørt.

- Men der er intet, der tyder på, at det var en terrorhandling, sagde generalløjtnant Bob Cone ved et pressemøde torsdag.

Den nu 39-årige psykiater, der blev forfremmet til major juli sidste år og stod foran en udsendelse til Irak, begik sin massakre med to pistoler, der ifølge avisen Dallas Morning News ikke stammer fra militærbasen.

Mens Malik Nidal Hasan affyrede sine pistoler lykkedes det en kvindelig civilt ansat at skyde majoren, inden hun selv blev skudt og dræbt.

Før han kom til Fort Hood arbejde Malik Nidal Hasan ved Water Reed Army Medical Center i Washington, D.C. Ifølge venner og familie udviste den ugifte major stigende utilfredshed med den forestående udsendelse til en krig, han ikke billigede.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere