Begik massakre, da han skulle til Irak

Den amerikanske militærpsykiater Malik Nidal Hasan gik i aftes amok i en blodrus på Fort Hood-basen i Texas: 12 døde og 31 sårede

De amerikanske myndigheder har identificeret major og psykiater Malik Nidal Hasan som gerningsmanden.
De amerikanske myndigheder har identificeret major og psykiater Malik Nidal Hasan som gerningsmanden.

En major i den amerikanske hær var med til at dræbe 11 personer og såre 31 andre på militærbasen Fort Hood i Texas, inden han selv blev dræbt i en skudveksling.

Major Malik Nidal Hasan, som torsdag gik amok med to håndvåben, skulle snart have været udstationeret i Irak.

En talsmand for Fort Hood, som er USA’s største militærbase, oplyser, at Malik Nidal Hasan havde to medskyldige, som er blevet anholdt. De er ikke blevet identificeret og deres rolle er uklar.

Malik Nidal Hasan blev ifølge amerikanske medier forfremmet til major i maj.

Han har modtaget træning på militærhospitalet Walter Reed Army Medical Center i Washington og var nu tilknyttet Darnall Army Medical Center på Fort Hood.

Baggrundstjek
Malik Nidal Hasans fætter, Nader Hasan, fortæller, at den 39-årige militærpsykiater er født og opdraget som muslim. Han meldte sig til hæren mod familiens ønske.

- Efter den 11. september blev han mobbet af de andre soldater. Det tog hårdt på ham, siger Nader Hasan til Fox News og tilføjer:

- Vi er alle i chok og kan ikke forstå det her, lyder det fra fætteren.

10 af de dræbte er andre soldater, mens det sidste dødsoffer var en politimand, som arbejdede på basen. To af de kvæstede er i overhængende livsfare, oplyser talsmand Christopher Hogue til tv-stationen CNN.

Skudepisoden satte de lokale hospitaler under pres og militæret uddelte løbesedler i området for at få frivillige til at donere blod til de sårede.

Kæmpebase
USA’s præsident Barack Obama kalder massakren for en 'afskyelig voldshandling’.

- Der er svært nok, at soldater falder ved fronten, men det er ganske forfærdeligt, at de skal miste livet på en militærbase på amerikansk jord, lød det fra den rystede præsident.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har sendt et hold agenter til Fort Hood for at hjælpe med efterforskningen, oplyser en talsmand for FBI i San Antonio.

Fort Hood ligger ved byen Killeen nord for Austin og er hjem for knap 5000 officerer og 45.000 soldater i aktiv tjeneste. Desuden er knap 9000 civile ansat på basen.

1 af 3 En såret soldat hjælpes i sikkerhed af andre soldater på Fort Hood. (Foto: AP)
2 af 3 En bekymret Monica Cain kan ikke komme i kontakt med sin mand, som er soldat på basen. (Foto: AP)
3 af 3 De amerikanske myndigheder har identificeret major og psykiater Malik Nidal Hasan som gerningsmanden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere